Ny bil

Folks Fordomme om Nye Biler Holder Ikke Stik

Vi danskere er generelt ret gode til at håndtere vores økonomi, og det er noget, som vi godt er klar over. Desværre er vi ikke bare klar over det, vi er også ramt af en vis form for stolthed omkring det. Man kan selvfølgelig sige, at der ikke er noget galt i at være stolt af noget man er god til: men stolthed plejer at komme med en pris. I dette tilfælde, er mange af de stolte danskere ”gniere” kommet ud på et punkt, hvor de holder en masse fordomme omkring det at bruge penge, som begrænser dem og måske direkte skader deres økonomi.

Et af de steder, hvor der hersker rigtig meget misinformation om penge, er når det kommer til diskussionen omkring hvorvidt man skal købe nye eller brugte biler. Her har der længe hersket en lang række fordomme omkring køb af ny bil i Danmark, som har haft en række negative konsekvenser for folk der var på udkig efter en bil.

Den typiske fordom er, at det aldrig kan betale sig at købe en ny bil. Disse stolte gniere er altså ikke bare fortalere for at tjekke brugtmarkedet for gode handler, men påstår at det altid er bedst at købe sin bil brugt. Problemet er, at det ikke er sandt!

Hvis man træder et skridt tilbage, og kigger lidt rationelt på tingene, så er det da også tydeligt at det ikke kan være sandt. Selvfølgelig er der fordele og ulemper ved at handle nyt, ligesom der er fordele og ulemper ved at handle brugt. Det rette valg er altså ikke en konstant, men derimod et produkt af køberens individuelle situation. Hvis det eneste ”rette” valg var at handle brugt, hvor skulle de brugte biler så komme fra? Tror disse folk virkelig, at brugt-markedet får sine biler fra ”dumme” bilkøbere der køber nye biler, fordi de ikke ved bedre? Det giver jo slet ingen mening: det kræver en vis indkomst at have råd til en ny bil, og sådan en indkomst får man, i et videnssamfund som Danmark, ikke medmindre man har noget mellem ørerne. Så der er altså gode grunde til at købe ny bil.

Et af eksemplerne er, hvis man er på jagt efter en Renault Zoe. Det er en relativt ny bil, og der vil derfor være ganske få af dem – hvis overhovedet nogen – på brugtmarkedet. Denne bilmodel ville ikke være blevet lanceret, hvis den ikke havde nogle fordele i forhold til de gamle modeller: der er altså automatisk nogle grunde til at vælge denne bilmodel frem for en ældre model. Men fordi den er så ny, er den naturligvis svær at finde på det brugte marked. Hvis den dukker op der, er det sandsynligvis fordi den tidligere ejer ikke har behandlet den særligt pænt: hvilket er en af de andre hovedpiner man står med som køber af en brugt bil, og som man helt slipper for ved at købe en bil fra ny i stedet.


Udgivet

i

af

Tags: