Jeg har altid følt mig lidt som en taber i det lille hjem. Min kone kaldte mig selvfølgelig skør når jeg sagde det, og mine børn mente da også jeg var det mest fantastiske menneske her på jorden. Men alligevel – jeg følte bare ikke rigtigt jeg bidrog med noget. Jeg står op tidligt om morgenen, en god times tid før min kone skal vågne, fordi mit job ligger i den anden ende af byen. Så ikke nok med at jeg vækker min kone, der ellers ser så sød ud når hun sover, jeg får heller ikke mulighed for at ønske børnene en god skoledag før jeg forlader huset – de ligger stadig og sover. Når jeg så endelig kommer hjem fra arbejdet, så var jeg egentligt bare ubrugelig: træt efter en lang arbejdsdag smed jeg mig bare i sofaen og stenede TV. Det var som om jeg ikke rigtigt havde en værdiskabende plads i hjemmet – jeg rodede, spiste den mad min kone så flittigt lavede og så hoppede jeg ellers i seng. Kan man virkelig være en god ægtemand og en fantastisk far, hvis man ikke rigtigt er tilstede derhjemme?

Jeg havde egentligt bare accepteret at jeg var en fiasko. Jeg fortalte også mig selv, at det nok var meget normalt – de fleste mænd er nok sådan her. Men så mødte jeg Ulrik – gode gamle Ulrik fra folkeskolen, som altid lavede ballade. Hvis jeg dengang skulle have gættet på hvem der ville være der mest for sin familie når vi blev voksne, så havde jeg ikke været i tvivl om, at det ville være mig. Men her sad han, foran mig, og skinnede – kæmpe smil på læberne, og tydeligvis en mand der følte sig værdsat af sin familie. Jeg måtte bare kende hans hemmelighed.

Det viste sig, at Ulrik var blevet givet noget af en “superkraft” til hjemmet af sin far. Ulriks far var nemlig specialist i hårde hvidevarer reservedele, og vidste præcist hvad der stod af i hjemmets maskiner og hvordan man fiksede det. Ulrik var vokset op med den viden, og nu var han dagens helt hver gang noget gik i stykker og han formåede at fikse det! Han var ikke bare brugbar, han var nødvendig. Når noget gik i stykker i mit hjem, så ringede vi bare efter én der kunne komme at reparere skidtet – og der kunne godt gå nogle dage. Jeg har ikke tal på hvor mange gange vi har måttet bestille pizza eller varme rester i mikrobølgeovnen fordi noget i køkkenet ikke har fungeret. Det faldt mig aldrig ind, at man selv kunne have reservedele liggende og ordne probleet på få minutter.

Men Ulrik åbnede mine øjne for mulighederne, og jeg talte med ham i flere timer om de mest almindelige reparationer. Han var en guldmine af viden, og samme aften bestilte jeg de mest almindelige reservedele til tingene i vores hjem. Der skulle gå nogle måneder før uheldet var ude og en maskine gik i stykker – men så var jeg også klar, og fik maskinen op at køre på tyve minutter! Der var klapsalver fra børnene og et ordentlig kys fra konen – jeg var blevet en superhelt derhjemme!